Sådan udfylder du tegninger med tusch i Cricut Design Space

Sådan udfylder du tegninger med tusch i Cricut Design Space

Er du træt af, at dine tegninger ikke bliver udfyldt, når du tegner med tusch på din Cricut skæremaskine?
Mange oplever, at Cricut Design Space kun tegner konturer, selvom ønsket er et mere dækkende og udfyldt resultat.

Heldigvis findes der en enkel løsning. Ved at bruge negativ offset kan du få dine tegninger til at blive udfyldt med tusch i Cricut Design Space.

I denne guide viser jeg præcis, hvordan du gør.

Hvordan udfylder man tegninger med tusch i Cricut Design Space?

Du kan udfylde tegninger med tusch i Cricut Design Space ved at bruge negativ offset. Når du laver flere negative offsets oven på hinanden, skaber du tætte linjer, som får tuschen til at dække figuren i stedet for kun at tegne konturer.

Hvorfor bliver Cricut-tegninger ikke udfyldt?

Cricut Design Space er designet til at tegne linjer og konturer. Når du vælger “Draw”, følger maskinen stregens midte.
Det betyder, at selv lukkede figurer som tekst, illustrationer og ikoner kun bliver tegnet som omrids.

Hvis du vil have et udfyldt udtryk, kræver det derfor en ekstra teknik.

Løsningen: Brug negativ offset

Negativ offset forskyder en form indad. Når du laver flere negative offsets, opstår der overlap mellem linjerne, som i praksis udfylder figuren, når Cricut tegner med tusch.

I eksemplet her bruger jeg en robot, men metoden fungerer på alle typer tegninger.

Sådan udfylder du en tegning med tusch i Cricut Design Space

  1. Indsæt din tegning i Cricut Design Space
    Det kan være en SVG-fil, tekst eller en illustration fra Cricut Design Space.
  2. Marker motivet/designet.
  3. Klik på “rediger” i topmenuen
  4. og find “forskydning/Offset” i sidemenuen.
  5. Vælg en negativ offset-værdi
    Start for eksempel med -0,5 mm eller -1 mm.
  6. Gentag processen
    Lav flere negative offsets, indtil figuren ser udfyldt ud. (se videoen)
  7. Saml alle lag
    Marker alle offsets og originalen, og sørg for, at de er sat til “pen/draw”.
  8. Tegn designet med tusch
    Indsæt den ønskede tusch i din Cricut-maskine og start tegningen.

Hvor meget negativ offset skal man bruge?

Der findes ikke én korrekt offset-værdi. Det afhænger af flere faktorer:

  • Hvilken tusch du bruger
  • Papirets overflade
  • Hvor tæt udfyldningen skal være

Mit bedste råd er at lege med offset-værdierne og altid lave en test, før du tegner dit endelige projekt.

Tips til et pænere udfyldt resultat

  • Brug fine tuscher til detaljer og tykkere tuscher til større flader
  • Test altid på et stykke scrap-papir
  • Undgå for mange offsets, da det kan give ujævne overlap
  • Enkle figurer giver det flotteste resultat

Alternativ metode: Udfyld med skravering

Hvis du ønsker et mere håndtegnet eller grafisk udtryk, kan du også udfylde dine designs ved hjælp af skravering.

Jeg har lavet en separat guide, hvor jeg viser, hvordan du kan udfylde tekst med tusch og folie i Cricut Design Space ved hjælp af skravering.
Den finder du her:
https://makernerd.dk/guide-til-at-udfylde-teksten-med-tusch-foile-i-cricut-design-space/


Hvornår er negativ offset den bedste løsning?

Negativ offset er særligt velegnet, hvis:

  • Du vil udfylde tegninger med tusch
  • Du arbejder med simple illustrationer
  • Du ønsker et jævnt og dækkende udtryk

Til meget komplekse designs kan single line SVG-filer eller skravering være et bedre alternativ.

Video-guide

Vil du se hele processen i praksis, kan du se videoen her, hvor jeg trin for trin viser, hvordan du udfylder tegninger med tusch i Cricut Design Space.

Spis, Sov, Vær kreativ, Gentag...

Mangler du et talerør til din projekter så kan du GRATIS få et indlæg her på siden, kontakt mig for mere info!

Kontakt Makernerd.dk

2 + 3 =

Materialer, værktøjer & idéer – fra idé til virkelighed

Makernerd.dk

henrik@makernerd.dk

Eskebøl alle 12
2770 Kastrup

CVR.: 26806127